HVAD ER SKÆGPEST OG HVORDAN UNDGÅR DU DET

Skægpest viser sig ofte som små røde knopper. Skægpest skyldes en irritation af hårsækkene, hvor de inficeres af bakterier, og en betændelsestilstand opstår.

Den egentlige årsag til skægpest er typisk bakterierne stafylokokker eller streptokokker. Disse bakterier lever i næsen, hvorfra de kan komme i kontakt med mindre sår, rifter eller hudafskrabninger som følge af barbering. Mænd, der har fedtet hud eller en høj produktion af talg, er generelt mere udsatte for skægpest end andre.

 

Symptomer på skægpest

  • Rødlig og/eller smertende hud
  • Kløende og/eller øm hud
  • Små væskefyldte blærer

Bliver man alvorligt ramt af skægpest, kan det være svært at kontrollere infektionen, fordi skægpesten breder sig fra hårsæk til hårsæk når man barberer sig.

Årsag til skægpest

Skægpest fremkommer almindeligvis, hvis man bruger barbergrej, som ikke er rengjort eller er gammelt og slidt. Der er større chancer for at bakterierne gemmer sig i et beskidt eller slidt barberblad og kommer ned i huden, så der opstår skægpest. Låner du barbergrej af en anden med skægpest, kan skægpest overføres. Mænd, der har fedtet hud er generelt mere udsatte for skægpest end andre, derfor bør du kun barbere dig når du har vasket dit ansigt og har en ren hud. Andre årsager kan være urene håndklæder, vaskeklude eller andet, der kommer i kontakt med huden under barbering.

 

Sådan undgår du skægpest

Renlighed og hygiejne er de vigtigste parametre når det handler om at undgå skægpest.

Følg nedenstående 10 gode råd og reducere risikoen for skægpest og røde knopper i ansigtet.

  1. Brug kun rene og skarpe barberblade. (udskift ca. 1 gang om ugen, der må ikke gemme sig bakterieflora i bladet)
  2. Lån aldrig barbergrej eller håndklæder af andre (du udsættes for deres bakterieflora)
  3. Vask ansigtet med en ansigtsvask inden barbering ( fjerner bakterier)
  4. Brug et pre-shave produkt til at blødgøre skægget (det giver en mere skånsom barbering)
  5. Brug en god barbercreme, barbersæbe eller barberskum (for at undgå snitsår og rifter i forbindelse med barbering)
  6. Afslut barberingen med at bruge en barbersprit.
  7. Vask omhyggeligt barbergrejet efter brug (desinficer evt. grejet – helst ved skoldning)
  8. Udskift håndklæder & vaskeklude dagligt.
  9. Brug ikke det samme barbergrej til intim barbering og ansigtsbarbering
  10. Skift dit sovepude betræk. (der kan være kommet bakterier på det)

Behandling af skægpest

Man bør søge læge, hvis man får et udbrud af skægpest. Den mest effektive behandling mod skægpest i udbrud er behandling med antibiotika, fordi skægpest er en bakterie. Antibiotika smøres på som salve, lokalt eller i næsen, eller tages som tabletter. Den bedste løsning er selv, at forebygge skægpest ved ordentlig hygiejne. Hvis du er i tvivl om du har skægpest, så vil jeg anbefale at du straks kontakter din læge. Lægen vil udskrive antibiotika til bekæmpelse af skægpest.

Se produkter der kan hjælpe med til at modvirke skægpest. under hudpleje.

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer bliver gennemgået inden de bliver udgivet