BARBER GEL & BARBERCREME, HVAD ER FORSKELLEN ?


Jeg hører ofte spørgsmålet – hvad er forskellen på Barber Gel og Barbercreme og jeg skal kort prøve at give et svar.

------------------------------------------------------------------------------------------------
Lad mig først sige, at både barber gel og barbercremer er udviklet og fremstillet til at give den mest behagelige barbering, hvert produkt kan tilbyde. Når dette er sagt, så bygger det meget på ens egen erfaring og præferencer om man som person vælger det ene produkt frem for det andet.

Barber Gel
Den store forskel mellem en gel og en creme er, at de fleste barber gel sælges i aerosoldåser. Når de dispenseres, er de i gel-form, men når de bearbejdes med hånden bliver de til en skum lignende creme. Uanset om man bruger gel eller creme, så kan man fra tid til anden have udfordringer med en tilstoppet barberskraber, denne tilstopning har en negativ indflydelse på det endelige resultat af barberingen. Jeg tvivler også på om fugten i en barber gel er tilstrækkelig. Mange mænd har tillid til at barber gel giver en tilstrækkelig beskyttende barriere mellem ansigt og barberbladet ved blot at anvende gel på et tørt ansigt, det er efter min mening ikke tilstrækkeligt. Den bedste måde til effektivt at anvende dette produkt er, at gøre ansigtet vådt først og derefter påfører barber gel, dette vil bidrage til at fugte huden nok, da gel typisk ikke kan klare dette på egen hånd.

 

Barbercreme

barbercreme leveres i tuber eller dåser. Den største andel af barbercreme der findes på marked er den skum-baserede slags (f.eks. Truefitt & HillD.R. HarrisMuhleClaus Porto….), men der er sket en stigning i de ikke skummede cremer (f. eks. Osmium for men), som er vokset i popularitet. De skum-baserede cremer, kræver brug af vand for at skabe et skum, dette opnås ved hjælp af hånden eller bedst med en grævling barberkost. Med den rigtige blanding af creme og vand får du en meget effektiv barberskum til barbering.

Jeg er ikke i tvivl om, hvilket type jeg foretrækker, jeg er mest til BARBERCREME frem for Barber Gel, det er det som virker bedst for mig. De professionelle barberer jeg kender bruger alle sammen barbercreme og det må der være en grund til, jeg tror de tænker på at deres kunder skal have den bedste barbering. Så alt i alt så er barbercreme #1 for mig og mit ansigt.

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer bliver gennemgået inden de bliver udgivet